Referencer  

Frits Søvndal indehaver af Søvndals Begravelsesforretning:
Ane Brønnums arbejde var til min store tilfredshed. Hun var god til at følge op på ombygningens faser, så tidsfrister blev overholdt, og de forskellige håndværkere blev koordineret.

Ane Brønnum havde også godt overblik over budgettet over ombygningen,
så vi i tide kunne drøfte det, hvis en budgetudvidelse var påkrævet.

To ting fascinerede mig:
Valg af farver, hvor jeg havde givet opgaven: Rolig, smuk og ikke for kedelig. Arbejdet blev udført til stor tilfredshed, så endnu i dag, knap et år efter arbejdets udførelse, siger folk, som kommer ind, at her er dog en dejlig ro, og her er smukt.

Udstillingslokalet, som Ane Brønnum udtænkte helt fra bunden af og viste en kreativ side ud over, hvad jeg havde forventet. Rummet er smukt, kreativt, utraditionelt og med mulighed for nytænkning uden at vælte grundideen. Det er fantastisk godt lavet.

Mariah Nielsen, healer, clairvoyant og underviser:
Ane er en utrolig kompetent og dygtig konsulent, som på en meget indfølende og fantasifuld måde, hjælper med til, at skabe rum som ikke bare er brugbart til formålet, for mit vedkommende til behandlinger og kurser, men også til en smuk helhed, med muligheder og variationer.

Jeg var meget imponeret over hendes meget fine indfølingsevne, og måde at spørge ind til farver, smag, stil, formål mv. Og derudfra komme med hendes helt unikke råd og vejledning.

I dag er jeg meget glad for Anes råd og vejledning, som har skabt langt større helhed i rummet, en smukkere dybde og ikke mindst en bedre belysning, som jeg havde svært ved, selv at få på plads. Så jeg kan på det varmeste anbefale Anes kompetence, både til private hjem, men bestemt også til dit firma.
 
            
Til forsiden Send en mail til Brønnums Boligidé